Faldunderlag til Bouldervægge mv.

Faldunderlag eller faldmadrasser bruges i forbindelse med alle klatrefaciliteter. Specielt under bouldering er faldunderlaget en afgørende sikkerhedsfaktor. Når vi hos Gubbies udvikler klatrevægge, klatretårne eller bouldervægge er overvejelser over forskellige muligheder for faldunderlag altid en integreret del af projektet. Skal du have nyt faldunderlag til eksisterende klatrevægge, laver vi også gerne en skræddersyet løsning til dig. I grove træk kan man dele faldunderlag op i 3 forskellige typer:

Crash Pads

er en mindre sammenklappelig madras, der ofte er udstyret med skulderstropper således, at den kan bringes med ud i naturen på klatresteder. Crash Pads anvendes i særlig grad i forbindelse med bouldering i naturen, hvor man klatrer uden sikkerhedsudstyr på mindre klatrevægge/bouldere. Crash Pads kan også anvendes i forbindelse med rebklatring på højvægge til at sikre klatreren på de første meter, inden klatreren har klippet sikringsrebet i det første sikringspunkt på ruten. Crash Pads kan købes i vores webshop på www.gubbies.com

Faldmadrasser

er lavet af skum og kan fremstilles i forskellige hårdheder afhængig af, hvilket formål de skal benyttes til. Faldmadrasser benyttes hovedsaligt i indendørs klatre- og boulderhaller. Under bouldervægge, hvor man klatrer uden sikkerhedsudstyr (sele og reb), er faldmadrassen eneste sikkerhedsforanstaltning. Klatre- og bouldervægge bliver designet med vidt forskellige udformninger. Hver enkelt væg er unik og derfor måler vi altid væggen og rummet op, inden vi designer faldmadrassen. Opmåling og design står vi for hos Gubbies, mens selve produktionen af faldmadrassen foregår hos en af vores leverandører, der har mange års erfaringer med at udvikle faldmadrasser specifikt til klatring. På den måde, får du en faldmadras, der både er specialdesignet til lige netop din klatrevæg og produceret af de bedste på området.

Faldsand, flis, gummi eller gummiflis

er forskellige typer af materialer, der kan anvendes som faldunderlag i forbindelse med legepladser og aktivitetsområder udendørs.

Hos Gubbies leverer vi faldunderlag, der lever op til de europæiske normer og standarder, der er på området. Du er altid velkomme til at kontakte os, hvis du mangler råd og vejledning til valg af faldunderlag eller, hvis du ønsker beregninger på hvor stort et areal et faldunderlag skal have til en given klatrefacilitet. Faldunderlag er i de fleste tilfælde en stor udgift, som det er vigtig at få indregnet i det samlede budget. Prisen vil altid blive afgjort af faktorer som udformning, materialevalg og størrelse.

Prisniveauet for faldunderlag :

  • Crash Pads ligger mellem kr. 950,- til kr. 2000,- ex moms
  • Faldmadrasser har en kvadratmeterpris på mellem kr. 950,- og kr. 1500,- ex moms
  • Udendørs faldunderlag i form af flis, sand eller gummi henter vi tilbud hjem på til det enkelte projekt.

Materialer, der gør faldmadrasserne helt unikke til klatreverdenen

Vinylbetræk

Vores leverandør af faldmadrasser har udviklet et ekstremt slidstærkt vinylbetræk, der specifikt imødekommer klatreverdenens brug og udfordringer. Det betyder, at hvis man taber værktøj/skruenøgler eller klatregreb, når der skrues nye ruter, så er risikoen for revner i betrækket minimal. Skulle det lykkedes at få skabt en rift i materialet er det ekstremt svært at få denne til at løbe / udvikle sig yderligere.

Skumsammensætningen

De skumtyper, der anvendes, er ligeledes designet efter brug i klatre- og boulderhaller. Madrasserne er typisk sammensat af to lag skum, hvor det nederste lag er blødt og derfor absorberer fald optimalt, mens det øverste lag skum er af en så hård beskaffenhed, at man kan gå på madrassen uden at synke ned i den. Man kan også løbe på madrasserne, hvilket gør en væsentlig forskel, når klatrefaciliteten eksempelvis står i sammenhæng med en parkourbane, hvor løb mod forhindringer er en stor del af aktiviteten.

Andre tilvalg

Sammensætningen af det hårde, øverste lag skum og vinylens slidstyrke betyder, at du uden problemer kan opstille en stige på madrassen, når der skal fjernes greb eller skrues nye ruter på de nederste vægmeter. En tilvalgsmulighed til madrasserne er at lave yderkanten af ekstra hård skum. På den måde udgør madraskanten en siddebænk og man får samtidig en hård kant lige der, hvor alle træder op og ned af madrassen. Vores faldmadrasser leverer helt unikke løsninger til klatre- og boulderhaller, intet mindre.

Afdækning

Afdækning af en klatrefacilitet kan også udgøre en sikkerhedsforanstaltning. Klatrefaciliteter, der står på offentligt tilgængelige steder, og hvor man ønsker at forhindre utilsigtet klatring, kan sikres med en afdækning. Afdækningen vil typisk være en presenning, der kan monteres, spændes fast og aflåses med en hængelås eller lignende. Vi kan designe afdækningen specifikt til den enkelte klatrefacilitet.

I en gymnastiksal på en skole, kan afdækningen af en klatrevæg også udgøres af en madras, der stilles på højkant og spændes fast med lastbilstropper, der kan aflåses.

Ønsker du tilbud på faldunderlag eller afdækning, giver vi gerne dette helt uforpligtende.