CRUX Klatreklub

Crux klatreklub i Skælskørhallen, som er medlem af dansk klatreforbund, har fokus på at tilbyde klatring på tværs af alder og niveau. Klubbens eksisterende strukturvæg i glasfiber, vanskeliggjorde forskelligartet rutebyg, da flere af monteringspunkterne var skæve og nedslidte.

Derfor besluttede de i december 2016 at indgå et samarbejde med Gubbies. Deres ønske var at få en ny fleksibel klatrevæg, med mulighed for at bygge mange forskellige ruter.

Processen

Efter at den eksisterende klatrevæg var revet ned, var vores opgave at bygge en ny på samme sted i ren plade. Vi lod hovedkonstruktionen blive og opførte en ny klatreflade, der blev hængt den op i den eksisterende konstruktion. Den store udfordring var at få de to eksisterende vægkonstruktioner til blive til en sammenhængende væg. Det lykkedes ved at designe knækkene på væggen i overvejende vertikale linjer og at undgå trinvise udhæng. Sådan et design skaber større fleksibilitet og giver mulighed for mange forskellige klatrebevægelser, når der bygges ruter. Dette design gav også mulighed for at traversere og klatre i diagonale forløb.

Desuden blev dele af væggen malet, for at skabe rum og dybde og flere makroer og volumener blev monteret på væggen for at skabe ruter med forskellige klatrebevægelser.

Den 27 juli 2017 stod den 13,3 meter nye højvæg klar i Crux til bestyrelsens og medlemmernes store glæde.

Har du spørgsmål, eller er du interesseret i et lignende projekt? Kontakt da vores arkitekt og klatrevægsdesigner Nicolai Liebach på nicolai@gubbies.com eller på + 45 40 12 42 63

Se vores kundeudtalelser

  • Højde: 13,3 meter
  • Bredde: 8 meter
  • Klatrevæggens maksimale udhæng: 7,4 meter
  • Klatreareal: 134 kvm
  • Norm: Kunstige klatrevægge – DS/EN 12572-1