Bouldervæg til Egaa Gymnasium

Idrætslærerne på Egaa Gymnasium havde længe ønsket en bouldervæg, som kunne benyttes i tilknytning til den eksisterende klatrevæg. Tanken var at bouldering skulle fungere som et supplement til idrætsundervisningen i klatring, således at flere elever kunne holdes beskæftiget på samme tid.

Den ny boulder er placeret, så den står i umiddelbar tilknytning til den eksisterende højvæg. Det skaber overblik for idrætslæreren og masser af muligheder for, at eleverne kan udfordre sig selv og hinanden i selvstændige aktiviteter.

Klatresporten oplever i disse år en voldsomt stigende interesse og bliver i stort omfang en integreret del af idrætsundervisning på landets skoler og uddannelsesinstitutioner. Klatrefaciliteter kan let opføres således, at den øvrige del af hallen og dens faciliteter kan benyttes som hidtil. Bouldervæggen på Egaa Gymnasium er designet, så den fylder mindst muligt i rummet.

Har du spørgsmål, eller er du interesseret i et lignende projekt? Kontakt da vores arkitekt og klatrevægsdesigner Nicolai Liebach på nicolai@gubbies.com eller på + 45 40 12 42 63

Se vores kundeudtalelser

  • Formål: undervisningsbrug
  • Målgruppe: gymnasieelever
  • Størrelse: ca. 60 m2 klatreflade
  • Øvrige: alt hal aktivitet bevares