Idrætsefterskolen Ulbølle

Bouldering udvikler kompetencer

Idrætsefterskolen Ulbølle henvender sig til unge med særlige læringsforudsætninger. Skolen har stort fokus på idræt og bevægelse i udviklingen af elevernes motoriske, kognitive og emotionelle kompetencer. Netop derfor ønskede skolen at få bygget en bouldervæg, da bouldering kræver fokus, koncentration, styrke og motorik.

I samarbejde med Gubbies fik skolen i november 2017 designet og bygget en 65 m2 stor bouldervæg i deres gymnastiksal. Bouldervæggen skulle indgå i skolens overordnede projekt med at ombygge hele gymnastiksalen til et nyt bevægelsesrum. Derfor blev bouldervæggen designet og konstrueret, så den kunne indgå som en naturlig del af hallens øvrige sportsaktiviteter.

Bouldering som valgfag

Fremover tilbyder efterskolen nu bouldering som valgfag til deres elever. Den nye væg er allerede taget godt i mod af skolens lærer og elever, som glæder sig til at prøve kræfter med bouldering og desuden se de positive virkninger af den nye sportsaktivitet.

Har du spørgsmål, eller er du interesseret i et lignende projekt? Kontakt da vores arkitekt og klatrevægsdesigner Nicolai Liebach på nicolai@gubbies.com eller på + 45 40 12 42 63

  • Areal: 65 m2
  • Længde: 10 meter
  • Højde: 4,8 meter
  • Antal greb: 500
  • Formål: undervisning