Studiejob til svensk-talende studerende

 

Kvalifikationer:

  • Du er Svensk og taler/skriver svensk
  • Du har et godt kendskab til klatring og ved hvordan man håndtere det meste klatreudstyr (sport og bouldering)
  • Du kender evt. lidt til klubmiljøet og klatring i Sverige
  • Du har lyst til at skrive om produkter og klatrerelateret indhold

 

Vi tilbyder:

  • Arbejde 5-10 timer om ugen, flexibel arbejdstid
  • En arbejdsplads på vores kontor i Hasselager (Syd for Århus) evt. kan noget af arbejdet udføres hjemmefra hvis dette er et ønske.
  • Arbejdsopgaver omkring oversættelser fra dansk-svensk og engelsk-svensk.
  • Udfærdigelse af nyhedsemails og andre marketing tekster
  • Indsigt i e-handel, markedsføring og online kommunikation
  • 120 kr/time eller efter aftale
  • Start, snarest

 

Gubbies er en lille virksomhed med beliggenhed i Århus. Virksomheden ejes og drives af Steffen Woetmann som selv er en del af det danske klatremiljø. Hos Gubbies arbejder vi med design og udvikling af klatrefaciliteter og online handel via vores webshops. Vores kunder er en blanding af private, offentlige og foreninger som klatreklubber og spejdergrupper.

 

Så… har du lyst til at være med til at skabe et fedt online miljø for dine klatrevenner i hele Norden så smid os en email hvor du beskriver dig selv og lidt om hvad du har lavt tidligere, dine interesser osv. Du kan skrive direkte på steffen@gubbies.com

Praktikant til digital markedsføring (februar 2018)

Fra februar 2018 mangler vi en praktikant, som har lyst til at prøve kræfter med digital markedsføring, SEO og content marketing. Så brænder du for at være med til at skabe kendskab til verdens fedeste sport… nemlig klatring, så er det lige dig, vi søger!
Vi forestiller os at du:

  • Er i gang med en professionsbachelor, gerne i e-handel, markedsføring, IT eller lignende.
  • Interesserer dig for digital markedsføring.
  • Har kendskab til sociale medier, nyhedsbreve, PR og web tekster
  • Synes det er sjovt at arbejde med IT-systemer som Google Analytics og mailchimp.
  • Er ansvarsbevidst

Det er en fordel hvis du selv klatrer, men det er ikke afgørende. Det vigtigste for os er, at du har et drive og en lyst til at bidrage med din viden, og at du er ansvarsbevidst.

Hvem er vi
Gubbies – sensing climbing, er en lille virksomhed med kontor i Hasselager, der sælger klatreudstyr i Danmark og Norge via vores webshop. Derudover designer og udvikler vi klatrevægge, bouldervægge, tårne og andre klatrefaciliteter til klubber, institutioner og virksomheder i hele Danmark.
Vi arbejder med platforme såsom Magento, WordPress, AdWords, Analytics, Sleeknote og Mailchimp samt diverse sociale medier. Desuden har vi stort fokus på optimering og automatisering af arbejdsprocesser. Vi er i øjeblikket fem ansatte, som arbejder i et uformelt, men travlt miljø, hvor engagement, ansvarsfuldhed, godt humør og humor er i højsædet.

Hvad kan vi tilbyde
Som praktikant hos os, får du rig mulighed for at afprøve din teoretiske viden i praksis. Du kommer til at indgå i teamet på lige fod med os andre, hvor du vil få dine egne projekter. Det er derfor vigtigt, at du er både initiativrig og god til at eksekvere. Når det er sagt, så sørger vi selvfølgelig for at tilpasse opgaverne efter dine faglige kompetencer og interesser og at give dig løbende sparing og feedback. Derudover vil du hos os få et godt indblik i, hvad det vil sige at drive en international webshop. Desuden tilbyder vi gratis frokostordning.

Det praktiske
Praktikken er på 37 timer ugentligt i minimum 3 måneder
Ansættelse 1/2 2018 eller snarest derefter.
Arbejdssted; Jegstrupvej 34, 8360 Hasselager (tæt på Viby j og Erhvervsakademiet)
Der går bus næsten lige til døren.

Lyder det som en praktikplads for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig snarest.
Send en kort ansøgning til Steffen Woetmann på Steffen@gubbies.com inden 12/1 -2018.

Har du spørgsmål til praktikken, er du velkommen til at ringe til Steffen på tlf: 31790704 eller sende en mail på steffen@gubbies.com

Vi afholder løbende samtaler.
Vi glæder os meget til at høre fra dig.