Parkourbane med klatremuligheder

Parkourbaner anlægges mange steder i landet i øjeblikket. Med fokus på leg og bevægelse er en parkourbane et interessant element i mange unges motoriske udvikling. Specielt de unge drenge bliver her udfordret og finder parkourbanerne spændende.

Med projektet i Hedehusene har vi monteret klatregreb på betonvægge, som er opført til formålet. Klatrevægge som denne er et fantastisk supplement til parkourbaner. Bouldering rummer nemlig samme muligheder for at træne og lege med både smidighed, styrke og balance.

Parkourbane med klatremuligheder

Hos Gubbies kan vi være med til at designe en boulder, der kan bidrage positivt til jeres parkourbane. I Århus har vi f.eks. for nyligt opført denne boulder skulptur, som byens parkour drenge også har fundet deres vej til. Der bliver sprunget fra den ene til den anden, lavet salto og baglænder fra kanten af boulderne. Boulderne, der er placeret i Århus offentlige byrum kan ses her.

Med udvikling for øje er vores holdning, at parkourbaner sagtens kan integreres med klatrefaciliteter på en spændende og nytænkende måde. Kontakt os gerne med ideer og ønsker til jeres parkourbane.

  • Formål: klatring som parkour element
  • Målgruppe: primært unge
  • Størrelse: ca. 12 m2 klatreflade